Skive IK har sikret sig en aftale med den talentfulde back Emil Søgaard, som kom til klubben fra Silkeborg IF i sommeren 2016.
De to parter har lavet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2021.
- Vi har forlænget med Emil, da han er en utrolig dygtig forsvarsspiller. Han har en ekstrem ro med bolden og er meget forudseende, siger sportschef Rasmus Brandhof i en pressemeddelelse.
- Vi ved, der er mange andre klubber, som holder øje med Emil, og derfor er vi også glade for at kunne forlænge med ham i to år.
- Vi er dog også klar over, at han nok er en af de næste på affyringsrampen til en større klub, men lige nu glæder vi os over at have ham her i Skive IK, siger Rasmus Brandhof.
Emil Søgaard præsterede så godt i den forgangne sæson, hvor Skive spillede sig til oprykning, at han blev kåret som årets spiller.


Skive IK
2. division



