29-årige Vegard Moberg er færdig i Silkeborg, da hans kontrakt med den midtjyske klub er ophævet.
Det oplyser Silkeborg, der forklarer, at årsagen findes i, at Moberg ikke har set sin kæreste eller familie siden marts på grund af corona-restriktioner.
Hovedpersonen selv sætter ord på situationen.
- Det er ingen hemmelighed, at den sidste tid, hvor jeg ikke har kunnet få besøg af min kæreste, har været hård. Da klubben kom med et forslag om, at vi kunne ophæve kontrakten, sagde jeg ja tak. Hele usikkerheden omkring, hvornår det slutter med coronavirus, gjorde betingelserne svære for mig, og jeg er glad for den løsning, der er fundet, siger han til Silkeborgs hjemmeside.
Moberg kom til Silkeborg i januar 2020 fra Bodø/Glimt og nåede 15 kampe for klubben.


Silkeborg IF
NordicBet Liga





