2021-02-13 13:09:35

Silkeborg binder nyudnævnt viceanfører

Silkeborg forlænger kontrakten med venstreback og nyudnævnt viceanfører Gustav Dahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Silkeborg har lørdag forlænget kontrakten med venstrebacken Gustav Dahl.

25-årige Dahl er netop blevet udnævnt til viceanfører, og det kan han fejre med en kontraktforlængelse frem til sommeren 2023.

Dahl, der har været hårdt ramt af skader i sin karriere, er stolt af at være nået hertil.

- Der har da været tidspunkter undervejs i genoptræningen, hvor jeg har tvivlet. Det var så langt ude, at der var en risiko for, at det ikke ville gå, siger Dahl.

- Men nu er jeg tilbage, og med underskriften på en ny kontrakt kan jeg sætte tjek ud for den drøm, der holdt mig i gang undervejs: Jeg er stadig fodboldspiller. Nu skylder jeg mig selv at gøre alt for at få det maksimale ud af mit talent.

- Det er mit mål for de kommende år, og så må vi se, hvor langt det bringer mig, siger Gustav Dahl.

Gustav Dahl bærer anførerbindet søndag mod Hvidovre, da holdets nye anfører, Magnus Mattsson, er ude med en skade.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer