I denne sæson har Joan Jordan nærmest været fast inventar på Sevillas midtbane, hvor det er blevet til 22 kampe i La Liga, og han er nu blevet belønnet for sine præstationer.
Sevilla har nemlig valgt at give Jordan en kontraktforlængelse, så parterne fortsætter samarbejdet frem til sommeren 2027.
- Jordans lederskab, engagement og følelse for Sevilla har været tydelig, lige siden han ankom, både på og uden for banen, og de vil være til stede i mindst fem år endnu, står der på Sevillas hjemmeside.
27-årige Joan Jordan har været i Sevilla siden 2019, da han kom til fra Eibar. I alt er det blevet til 129 kampe for Thomas Delaneys konkurrent på midtbanen.
— Sevilla FC (@SevillaFC_ENG) January 27, 2022


Sevilla
La Liga










