Hele seks Vejle-spillere måtte i weekenden sidde ude, da Vejle spillede sin næstsidste testkamp, og nu viser det sig, at de også er tvivlsomme til forårspremieren mod AGF den 2. februar.
Således skriver Vejle på sin hjemmeside om de seks ukampdygtige spillere:
- Det drejer sig om Allan Sousa, Jacob Schoop, Mads Greve, Matthew Briggs, Lucas Jensen og Thomas Gundelund, hvis muligheder for at blive klar til AGF-kampen fortsat er uvisse, lyder det fra Vejle.
De seks spillere er derfor heller ikke med, når Vejle tirsdag møder Esbjerg i sin sidste testkamp.
Vejle indleder foråret på 10.-pladsen i 3F Superligaen med ni point ned til stregen.

Vejle Boldklub
3F Superliga





