Premier League -Schweizisk scoring sikrede Newcastle point
2019-08-31 17:56:31
Foto: Getty Images

Schweizisk scoring sikrede Newcastle point

En scoring af Fabian Schär sikrede Newcastle det ene point, da nordenglænderne lørdag spillede 1-1 med Watford i Premier Leagues fjerde spillerunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

NEW

1 - 1

WAT

2'
0 – 1
Will Hughes
Mål
41'
1 – 1
Fabian Schär
Mål

Newcastle og Watford skrabede bunden af Premier League-tabellen inden deres interne opgør lørdag i fjerde spillerunde af den bedste engelske række.

Watford havde tabt sæsonens første tre opgør, mens Newcastle havde sikret sig en enkelt sejr, og det var derfor to desperate hold, der dystede lørdag.

Gæsterne kom bedst fra start.

Blot to minutter inde i opgøret dukkede Will Hughes op i feltet efter en afrettet nedfaldsbold, og han satte sikkert bolden i kassen til en tidlig Watford-føring.

Newcastle svarede dog igen få minutter før pausen, og det var med en schweizisk scoring.

Isaac Hayden vandt en vigtig hovedstødsduel omkring straffesparkspletten, og så faldt bolden ned for fødderne af Fabian Schär, der sparkede bolden over stregen til 1-1.

Isaac Success og Roberto Pereyra havde gode scoringschancer i løbet af anden halvleg, men den tidligere Esbjerg-keeper Martin Dubravka var i vejen for Watford, der derfor måtte nøjes med 1-1 i et ret jævnbyrdigt opgør.

Newcastle rykker over stregen med det ene point, mens Watford stadig er isoleret i bunden med et enkelt point for fire kampe.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

NEW

1 - 1

WAT

2'
0 – 1
Will Hughes
Mål
41'
1 – 1
Fabian Schär
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten