




Schweiz leverede en præstation til historiebøgerne, da holdet mandag aften bankede Bulgarien med 4-0 og bookede en VM-billet for næsen af Italien.
Målscorer Ruben Vargas kunne knap forstå, hvad der var sket kort efter slutfløjt på mandagens drama.
- Jeg kan ikke forstå det, jeg har ikke indset det endnu. Det var en fantastisk aften, og specielt for mig fordi jeg spillede på hjemmebane foran min familie og mine venner, siger Ruben Vargas.
- Jeg kommer også godt ud af det med Noah (Okafur, red.), og at spille med ham er altid dejligt. Det er fantastisk, at vi begge to scorede.
Schweiz slutter med to point flere end Italien i gruppe C.


VM
Schweiz







