2021-01-12 06:54:58

Schjønberg om tilgange: Ejerne står for det

Vendsyssel-træner, Michael Schjønberg, er sikker på, at klubbens ejere nok skal finde de spillere, som Vendsyssel har brug for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Vendsyssel vendte mandag tilbage på træningsbanen i det nordjyske, og her var den østrigske målmand Fabian Ehmann den eneste nye spiller i en trup, hvor der har været talt om offensive forstærkninger gennem det sidste lange stykke tid.

Men cheftræner Michael Schjønberg føler sig overbevist om, at klubbens ejere nok skal sikre de forstærkninger, som der er brug for.

- Der er nogle mennesker, som har købt klubben, og de står bag alle de ting, der sker. De står for, hvem der kommer ind og ud. Der er en grund til, at de har købt klubben, og de vil også bruge klubben. 

- Hvis man arbejder her, så skal man acceptere det. Jeg er sikker på, at de nok skal finde det, som vi skal bruge. Ellers må vi trylle lidt og finde på noget andet. Vi kan jo sagtens spille. Det har været meget værre, siger Schjønberg til Nordjyske.

Vendsyssel blev i sommer købt af det schweiziske selskab Core Sports Capital, hvis fodbolddirektør Ingo Winther er manden, der står for indkøbene til Vendsyssel.

1. divisionsklubben overvintrer som nummer ti med 14 point.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer