Bundesliga -Schalke lejer suspenderet Augsburg-angriber
2019-12-23 12:13:12
Foto: Getty Images

Schalke lejer suspenderet Augsburg-angriber

Den østrigske angriber Michael Gregoritsch skifter Augsburg ud med en halvårig lejeaftale i Schalke 04.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schalke 04 har styrket offensiven til forårssæsonen. Klubben har således lejet angriberen Michael Gregoritsch i Augsburg.

Aftalen gælder for resten af sæsonen, meddeler den tyske klub.

Den 25-årige østriger har været suspenderet i Augsburg i en del af efteråret, fordi han ytrede, at han  gerne ville væk i januar - og man kan sige, at missionen lykkedes.

- Vi glæder os rigtig meget over, at vi kunne få fingre i Michael Gregoritsch i anden halvdel af sæsonen. Med alle sine kvaliteter, som han allerede har vist i Bundesligaen, er han en offensiv forstærkning, siger sportsdirektør Jochen Schneider.

Michael Gregoritsch har kun spillet seks kampe hos Augsburg i efteråret. Østrigeren har 125 kampe og 29 kasser på CV'et fra Bundesligaen.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten