Schalke 04 måtte tage til takke med en sidsteplads i den netop overståede Bundesliga-sæson, men nu er klubben begyndt på oprustningen frem mod næste sæson.
For nedrykkerne har hentet den tidligere Esbjerg-spiller Victor Palsson i 2. Bundesliga-klubben Darmstadt, oplyser Schalke.
Palsson har sat sin underskrift på en toårig aftale med nedrykkerne fra Schalke, som han glæder sig til at repræsentere i de kommende sæsoner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne være en leder både på og uden for banen. Vi får brug for at udvikle en komplet ny struktur på holdet, og der vil jeg bruge min erfaring til at gøre min del, så vi kan vinde så mange kampe som muligt, siger Victor Palsson.
Schalke oplyser, at begge klubber har aftalt at holde transferbeløbet hemmeligt.
Den 30-årige defensive midtbanespiller spillede i Esbjerg fra 2015 til 2017, inden han skiftede til FC Zürich, hvor Darmstadt hentede islændingen i januar 2019.

Schalke 04
Darmstadt
2. Bundesliga






