Premier League -Saints-boss storroser sin debut-keeper
2019-01-03 10:14:59
Foto: Getty Images

Saints-boss storroser sin debut-keeper

Angus Gunn imponerede i målet for Southampton mod Chelsea, mener manager Ralph Hasenhüttl, som gav keeperen kredit for det første clean sheet i lang tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Alex McCarthy har været fast førstekeeper i Southampton hele sæsonen, men onsdag blev han vraget til fordel for Angus Gunn, som fik Premier League-debut efter skiftet fra Manchester City i sommer.

Southampton fik 0-0 på udebane mod Chelsea, og Southampton-manager Ralph Hasenhüttl var imponeret af den 22-årige keeper.

- Det altoverskyggende er, at vi fik det første clean sheet, siden jeg kom hertil, og det var måske, fordi Gunn var på mål for første gang og gjorde det fantastisk, siger Hasenhüttl ifølge Sky Sports.

- Han var lige så modig, som vi gerne ville have ham til at være. Han forsvarede fremad, og vi havde talt om de høje bolde om bag vores bagkæde, og det var vigtigt, at han altid var klar til at forsvare fremad.

- Jeg er meget glad for ham. Det var vigtigt for mig at se, hvad vi har på keeperpositionen, og det her var et fantastisk skridt for ham, siger Hasenhüttl.

Angus Gunn havde inden onsdagens Premier League-kamp spillet tre kampe i Carabao Cuppen for Southampton.

Annonce
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten