Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Newcastle vil hente Aston Villa-back
Newcastle vil angiveligt hente venstrebacken Matt Targett i Aston Villa. Det skriver Sky Sports.
Matt Targett er blevet Aston Villas andenprioritet på venstrebacken efter tilførslen af Lucas Digne.
Derfor øjner Newcastle nu muligheden for at hente den 27-årige englænder, inden transfervinduet smækker i.
Artiklen fortsætter efter billedet

Newcastle har hele tiden været ude efter en venstreback, og eftersom Targett angiveligt også selv ønsker skiftet, ser det ud til at kunne blive en realitet.
Spurs-argentiner tæt på Villarreal-skifte
Ifølge det engelske medie Talksport er Spurs' argentinske midtbanespiller Giovani Lo Celso tæt på at lande en lejeaftale med Villarreal.
Mediet skriver, at lejeaftalen kommer til at gælde frem til slutningen af indeværende sæson.
Lo Celsos udsigt til fast spilletid i Tottenham er dårlige, og det er angiveligt derfor, at han nu er på vej til den spanske La Liga-klub.
Ifølge Talksport nærmer Tottenham sig Juventus-midtbanespilleren Rodrigo Bentancur, og hvis den aftale falder på plads, vil Lo Celsos chancer for spilletid altså forværres yderligere, skriver mediet.
Gårsdagens rygter
Newcastle vil lave yderligere to handler
Newcastle har netop bekræftet købet af Bruno Guimaraes, men den nyrige klub fra det nordøstlige England vil gerne opruste yderligere.
Ifølge The Telegraph skulle klubben have udset sig Aston Villas venstreback Matt Target og Arsenals angriber Eddie Nketiah som yderligere forstærkning.
Klubben håber at kunne sikre sig begge, men vil som minimum gå efter at hente en af spillerne, ifølge mediet.
Targett har indtil for nyligt været fast mand for Aston Villa i årets Premier League, mens Eddie Nketiah spilletid har været sparsom, da han kun har spillet 50 minutter i ligaen.
Atletico Madrid jagter Aston Villa-back
Atletico Madrid har allerede hentet Daniel Wass til klubben, men det kan være, at der er mere på vej til hovedstaden.
Ifølge flere medier, heriblandt The Sun, skulle Atletico nemlig have udset sig Matty Cash fra Aston Villa, og der skal i den grad penge på bordet.
Atletico skal efter sigende betale knap 360 millioner kroner for at hente Cash til klubben, hvis man skal tro The Suns oplysninger.
Sky Sport melder også om interessen i Cash og skriver yderligere, at Atletico måske øjner muligheden for først at hente ham til sommer. Der er således taget kontakt til Villa-spillerens lejr.
24-årige Matty Cash har kontrakt med Aston Villa frem til sommeren 2025.
Om Rygtetid: Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

Tottenham
Aston Villa
Newcastle
Villarreal
Premier League
La Liga






