Yussuf Poulsen har som optakt til mandagens EM-brag mellem Danmark og Rusland udtalt følgende:
- Vi kan nærmest selv afgøre det, og hvis ikke man kan slå et hold som Rusland, fortjener man ikke at gå videre, siger danskeren ifølge TV2 Sport.
Den udtalelse er tilsyneladende blevet opfattet som en lille stikpille mod Rusland, men i den russiske lejr undviger de at svare tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er meningsløst at kommentere dem, siger landstræner Stanislav Cherchesov ifølge Sports.ru.
Heller ikke midtbaneprofilen Aleksandr Golovin vil forholde sig til Yussuf Poulsens udtalelse:
- Ingen giver dem opmærksomhed. Alle er så motiverede og tunede som muligt, siger Golovin ifølge samme russiske medie.
Der er kampstart mellem Danmark og Rusland klokken 21 mandag aften.

EM
Rusland
Danmark








