Da Ronny Deila annoncerede at han stoppede som manager i Celtic, blev han kædet sammen med det dengang ledige trænersæde i Brøndby. Men Deila skal i stedet tilbage til hjemlandet Norge, hvor han skal stå i spidsen for Vålerenga fra den nye sæson i Tippeligaen ved årsskiftet.
- Jeg er stolt over at skulle være Vålerengas næste cheftræner og jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med det spændende arbejde i de kommende sæsoner, siger Deila til klubbens hjemmeside.
Den nuværende Vålerenga-træner Kjetil Rekdal skal i stedet være sportslig administrativ leder. Deila og Rekdal skal arbejde tæt sammen i løbet af efteråret, men Deila overtager altså først ansvaret ved årsskiftet, oplyser klubben.


Vålerenga
Norge Eliteserien



