Roma-angriberen Cengiz Under har fanget Leicester Citys opmærksomhed, og derfor er de to klubber i øjeblikket i forhandlinger om den 23-årige tyrkiske angriber.
Det fortæller Leicester-manager Brendan Rodgers, der ser store muligheder i at hente den tyrkiske landsholdsspiller.
- Han er en rigtig, rigtig god spiller. Der har været forhandlinger mellem kubben, og vi er håbefulde der. Vi har brug for en anden slags angriber, der kan hjælpe i front. Efter at have set ham, så er han åbenlyst talentfuld. Det er klart, vi har power og fart, men jeg føler, vi har brug for mere fodbold i angrebet, siger Rodgers ifølge Reuters.
- Vi har brug for en, der kan drible forbi i en-mod-en-situationer, en der kan bryde velorganiserede forsvar ned, når det er tæt. Det er den profil, vi leder efter.
I Leicester-angrebet har Jamie Vardy over de seneste mange sæsoner været den helt store stjerne. Foruden ham har man Kelechi Iheanacho og Islam Slimani som deciderede angribere.


Leicester
Roma
Premier League



