Venskabskampe -Robbie Keane stopper på landsholdet
2016-08-24 18:16:07
Foto: Getty Images

Robbie Keane stopper på landsholdet

Irlands mangeårige kaptajn og målmager Robbie Keane meddeler, at han stopper på landsholdet efter testkampen mod Oman senere på måneden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Robbie Keane har været indbegrebet af det irske landshold de sidste mange år, men nu er det slut for den mangeårige kaptajn.

36-årige Keane spiller nemlig sin sidste landskamp, når Irland møder Oman i en testkamp 31. august i Dublin. Det bekræfter angriberen over for BBC.

- Det har været en fantastisk rejse for mig at have spillet på det irske landshold i over 18 år, siden jeg fik min førsteholdsdebut i 1998. Jeg har nydt det hele. Det har været en stor ære, både for mig og min familie, at have haft muligheden for at være anfører for mit land i over 10 år, siger Keane ifølge BBC.

Robbie Keane har scoret 67 mål i 145 optrædener.

Annonce
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer