2021-08-02 16:04:14

Randers ser Toulouse-angriber an

Randers har siden fredag haft 21-årige Stéphane Zobo med til holdets træninger. Toulouse-angriberens prøvetræning fortsætter indtil onsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Randers står foran et travlt efterår, hvor holdet udover 3F Superligaen og Sydbank Pokalen skal deltage i et europæisk gruppespil i form af enten Europa League eller Conference League. 

Derfor skal truppen polstres, og det kunne ske i form af Stéphane Zobo. 

Den 21-årige Toulouse-angriber har trænet med hos Randers siden fredag og fortsætter med at vise sig frem indtil onsdag. 

- Han ligger lige mellem en udviklingsspiller og en, som kan gå ind og forstærke os. Vi forventer ikke, at han er en top-topspiller fra dag ét eller er tiltænkt en startplads i hver anden kamp.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers ser Toulouse-angriber an
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Han er stadig en ung spiller, så vi skal i sidste ende vurdere, om vi kan være med til at udvikle ham og gøre ham til en god case for os, siger Søren Pedersen til Randers Amtsavis.

Randers-sportchefen fortæller desuden, at Zobo skal købes fri eller hentes på en lejeaftale med købsoption, hvis en permanent aftale skal i hus. 

Søren Pedersen beskriver den camerounske spids som hurtig og med andre spidskompetencer end de øvrige angribere i truppen. 
 

 

 

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer