2021-02-26 12:23:50

Purung EfB'er skrev klub-historie i sin debut

Esbjerg fB fik torsdag en ny rekordholder til titlen som yngste debutant i klubbens historie, da 16-årige Phun Mang blev skiftet ind mod Silkeborg IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Der var ikke meget at glæde sig over for Esbjerg fB, som torsdag tabte 1-2 i 1. divisionstopkampen mod Silkeborg IF.

Men i anden halvleg kunne klubben skrive historie, da den blot 16-årige kantspiller Phun Mang blev skiftet ind i stedet for Jakob Ankersen og på den måde blev klubbens yngste debutant nogensinde.

Det skriver Esbjerg fB på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Purung EfB'er skrev klub-historie i sin debut
Foto: Esbjerg fB

Kantspilleren fyldte 16 år den 25. januar, altså for godt en måned siden, og er oprindeligt U17-spiller, men trods sin unge alder har han været med i Olafur Kristjanssons kamptrup i de seneste tre runder i foråret.

Mang har været i EfB siden 2019, hvor han kom til klubben fra bornholmske Rønne IK. Han skrev under på en ny kontrakt i 2020, og den løber til udgangen af 2023.

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer