Et afbudsramt FC Midtjylland-hold blev nedlagt med 0-3 af PSV i tirsdagens første af to Champions League-kvalifikationskampe.
Efter kampen blev PSV-anfører Marco van Ginkel af hollandske medier spurgt, om tirsdagens kamp var en walkover, men den ville han ikke gå med på.
- Let og let... Vi skabte igen en del chancer. Der kommer mange kampe, først på lørdag og så tirsdag i næste uge, siger Marco van Ginkel ifølge Voetbal International.
Artiklen fortsætter efter billedet

Anføreren blev udskiftet undervejs, men det tog han ikke så tungt.
- Nej, det gør mig ikke rigtig noget. Flere spillere får minutter i benene, og der er stadig mange kampe igen. Heldigvis er vores fysiske forfatning god, så lad os beholde det på den måde, siger Van Ginkel.
Returkampen spilles på MCH Arena i Herning på tirsdag.

FC Midtjylland
PSV Eindhoven
Champions League








