SønderjyskE led torsdag et 0-3-nederlag i Tjekkiet mod Plzen, selvom sønderjyderne egentlig var godt med i størstedelen af kampen.
Plzen var dog mest effektive, medgiver den ene målscorer Miroslav Kacer.
- Det var en fysisk krævende kamp. Fra start til slut var der et højt tempo, men vi håndterede det godt. Af og til havde vi kampen under kontrol, men nogle gange havde modstanderen en chance, men vi var mest effektive, siger Miroslav Kacer til klubbens hjemmeside.
Der var ikke tilladt tilskuere til kampen, men man kunne alligevel høre tjekkiske fans, og det skyldtes, at de stod uden for stadion.
- Man kunne især høre dem efter målene. Vi er glad for, at de støttede os, også selvom de ikke kunne være her. Jeg håber, at det ændrer sig til næste gang, for vi savnede dem virkelig, siger Kacer.
Plzen skal i playoff-runden op imod Hapoel Beer Sheva på udebane.


Sønderjyske
Viktoria Plzen
Europa League










