Fredag mødtes Hobro og HB Køge i 1. division, og i det 46. minut tog kampen en drejning, som du kan se i videoen herover.
I en duel hvor bolden befandt sig i luften løftede Hobros Mathias Nygaard benet højt, mens HB Køges Lasse Petry forsøgte at heade til bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det resulterede i en slem stempling i hovedet på Petry, og Nygaard var heller ikke sen til at indse, at han begik en fejl. Med det samme røg han ned for at tilse Petry og så siden angrende ud.
Det ændrede dog ikke på, at kampdommer Mikkel Redder viste Nygaard det røde kort.
Trods Hobro var en mand i undertal, lykkedes det værterne at vinde kampen med 1-0, da Oliver Klitten scorede til 1-0 i det 93. minut.

HB Køge
Hobro
NordicBet Liga







