2021-07-15 22:15:00

Papiss Cisse: Jeg vil tilbage til PL

Papiss Cisse vil trods sine 36 år gerne tilbage til Premier League, hvor han tilbragte fire år i Newcastle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Papiss Cisse vil gerne retur til Premier League, inden karrieren er forbi.

Veteranangriberen, som sammen med Demba Ba udgjorde en succesfuld angrebsduo i Newcastle, er netop blevet kontraktfri efter endt ophold i tyrkiske Fenerbahce. Han havde ellers option på et år yderligere.

Nu vil den 36-årige senegaleser gerne nå en tur mere i den bedste engelske række, inden støvlerne ryger på hylden. Det siger han til Sky Sports.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Papiss Cisse: Jeg vil tilbage til PL
Foto: Philip Brown/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg vil have en udfordring i Premier League igen. Alt foregår i mit hoved og i min krop, hvor jeg arbejder hårdt, og jeg ved, det er en svær liga. For mig er det ikke noget problem, og jeg er nødt til at være klar til det, siger han og fortsætter.

- Jeg fik nok af det sidste år. Jeg havde et år tilbage af min kontrakt (med Fenerbahce, red.), men jeg vil ikke tilbage dertil. Jeg er fri, og jeg vil tilbage til Premier League og kæmpe med. Det er min ambition, jeg vil tilbage til England og også være tæt på min familie igen.

Cisse scorede fem mål i 28 optrædener for Fenerbahce i den forgangne sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten