Mohamed Diomande skiftede i januar FC Nordsjælland ud med Glasgow Rangers på en lejeaftale, der automatisk bliver permanent til sommer.
Den alsidige midtbanespiller var så i weekenden for første gang i finde i startopstillingen på hjemmebane i pokalturneringen mod Ayr United, hvor han fik 61 minutter i 2-0-sejren.
Det skete var foran 43.454 tilskuere på Ibrox Stadium, og for Mohamed Diomande var det meget anderledes, end hvad han har været vant til.
- Det er noget helt andet for mig. I Nordsjælland ville vi have 5-6.000 tilskuere. At komme hertil er en kæmpe forskel.
- Jeg tror, at det vil give mig adrenalinen til at presse mig selv, fordi jeg ved, at der er så mange bag mig, der støtter og hepper. Det giver mig motivation til at knokle hårdt for holdet, siger Diomande til det skotske medie The Herald og glæder sig over sejren på trods af, at han undervejs fik en kæmpe mulighed for at score sit første mål i Rangers-trøjen.
- Jeg troede, at den gik ind, men jeg håber, at jeg kan få scoret i næste kamp. Den var hård for mig. Det var dog godt at få spillet.
- Det vigtigste var, at vi vandt, og jeg synes, at drengene spillede godt, lyder det fra midtbanespilleren.
22-årige Diomande fik sin debut mod Aberdeen for under en uge siden, hvor han fik fem minutter.

FC Nordsjælland
Rangers
Premiership







