Danskerklubben Frankfurt har ikke været så dansk på det sidste.
Klubbens to sommererhvervelser fra det danske i form af Oscar Højlund og Rasmus Nissen Kristensen sidder for tiden ude med skader, men nu tager en af disse vigtige skridt mod et comeback.
For det tidligere FC København-talent Oscar Højlund, der blev skadet tidligt i sin Frankfurt-tid, da han i slut-august blev meldt ude med en brækket fod, er tilbage i holdtræning.
Det skriver Bundesliga-klubben på sin hjemmeside, hvor det lyder, at Højlund nu også er i stand til at lave eksplosive øvelser uden problemer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Helt så godt står det endnu ikke til for Rasmus Nissen Kristensen, der ellers fik en flyvende start i det tyske, inden en lårskade ramte ham i slutningen af oktober.
27-årige NK er nemlig stadig i gang med sin individuelle genoptræning, og af samme årsag er han heller ikke med landsholdet i denne omgang.
Inden han blev ramt, nåede NK at spille 12 kampe med et mål til følge i alle turneringer for Frankfurt.

Eintracht Frankfurt
3F Superliga








