Napoli er gået på rov i Premier League og Aston Villa.
Her har klubben fredag hentet den 28-årige belgier Leander Dendoncker.
Det bekræfter begge klubber fredag.
Midtbanespilleren kommer til på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fremgår samtidig, at Napoli efterfølgende har mulighed for at tilknytte den 28-årige belgier permanent fra sommer, hvis begge parter er tilfredse.
Dendoncker kom til Aston Villa i 2022 efter tre år i Wolverhampton, hvor han nåede 159 kampe med 12 mål og fire oplæg i bagagen.
I indeværende Premier League-sæson er det blevet til otte kampe. Syv af dem fra bænken.
Midtbanespillerens kontrakt i Villa løber frem til 2026.

Aston Villa
Napoli
Premier League
Serie A









