Super Lig -Officielt: Fenerbahce henter Zanka-konkurrent
Foto: Fenerbahce
2019-08-27 14:11:46
Foto: Fenerbahce

Officielt: Fenerbahce henter Zanka-konkurrent

Franske Adil Rami skifter til Fenerbahce, oplyser den tyrkiske storklub.

Danske Mathias Zanka Jørgensen kan se frem til ekstra konkurrence i forsvaret, efter at Fenerbahce har hentet franske Adil Rami.

Det oplyser den tyrkiske storklub.

Den 33-årige forsvarer blev tidligere på sommeren fritstillet af franske Marseille - angiveligt fordi han løj sig skadet og medvirkede i det franske tv-program Fort Boyard. 

Adil Rami har fået en etårig aftale i Tyrkiet med mulighed for forlængelse på yderligere et år.

Han har tidligere spillet for klubber som AC Milan, Sevilla, Valencia og Lille og står noteret for 36 landskampe for Frankrig.

5 kommentarer

Se kommentarer