La Liga -Nyt Falcao-mål i sejr trods Jønsson-assist
Foto:
2021-09-26 20:38:48
Foto:

Nyt Falcao-mål i sejr trods Jønsson-assist

Radamel Falcao scorede for tredje kamp i træk, da Rayo Vallecano slog Cadiz CF med 3-1 i et opgør, hvor Jens Jønsson blev noteret for en assist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

RAY

3 - 1

CAD

9'
1 – 0
Álvaro Garcia
Mål
23'
1 – 1
Varazdat Haroyan
Mål
44'
2 – 1
Radamel Falcao
Mål
87'
3 – 1
Isi Palazon
Mål

Still going strong.

35-årige Radamel Falcao har fået en kanonstart på livet i La Liga, hvor han nu tørner ude for Rayo Vallecano efter skiftet fra Galatasaray.

Han har nemlig fået nettet til at blafre i sine to første kamp for klubben, og han var derfor brandvarm inden søndagens kamp mod Cadiz CF, som havde Jens Jønsson med fra start.

Det var dog hjemmeholdets Alvaro Garcia, som åbnede ballet, da han efter blot ni minutter havde bragt Vallecano på 1-0.

Gæsterne fra Cadiz formåede dog at svare igen, og det kan de blandt andet takke Jønsson for.

Efter 22 minutter fik Cadiz et frispark langt udefra, og dermed blev der slået en høj bold i feltet. Her formåede den danske midtbaneslider at komme højest og headede bolden på tværs af feltet.

Det var en god ide af Jønsson, da den endte hos Varazdat Haroyan, som sparkede udligningen ind i netmaskerne.

Det var dog Vallecano, som kunne gå til pause med en føring, da Falcao nu endelig fik vist målnæsen. Her blev Ivan Balliu sendt til baglinjen, hvor han kunne sende et hårdt indlæg ind mod midten.

Her kunne Cadiz-defensiven ikke følge med Falcao, som dermed gjorde det til 2-1 inden pausen.

I anden halvleg havde begge mandskaber muligheden for at komme på tavlen, men det var Vallecano, som endte med at lukke og slukke søndagens La Liga-kamp.

Tre minutter før tid scorede Isi Palazon nemlig et fremragende mål fra distancen, da han snød to Cadiz-spillere udenfor feltet og bankede bolden mod målet.

Her var gæsternes Jeremias Ledesma chanceløs inde i målet, da Palazons skud ramte overliggeren og fløj i mål til 3-1.

Det blev også kampens resultat, og dermed vandt Vallecano 3-1 over Cadiz, hvor Radamel Falcao scorede for tredje kamp i træk.

Andetsteds formåede Real Sociedad også at få tre point, da de slog Elche med 1-0 efter et mål af Mikel Oyarzabal ni minutter før tid.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 7. runde

FT

RAY

3 - 1

CAD

9'
1 – 0
Álvaro Garcia
Mål
23'
1 – 1
Varazdat Haroyan
Mål
44'
2 – 1
Radamel Falcao
Mål
87'
3 – 1
Isi Palazon
Mål
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer