Bundesliga -Ny Werder-spiller jubler over Bundesliga-skifte
2016-02-04 17:53:22
Foto: Getty Images

Ny Werder-spiller jubler over Bundesliga-skifte

Milos Veljkovic har skiftet Tottenham ud med Werder Bremen og Bundesligaen. Det glæder han sig over, for han har altid fulgt den tyske liga, fortæller han.

Werder Bremen har hentet den 20-årige forsvarsspiller Milos Veljkovic i Tottenham. Serberen glæder sig over at være kommet til Bundesligaen, som han altid har fulgt.

- Jeg har fulgt Bundesligaen siden jeg var barn. Jeg har set Frings og Pizarro spille mange kampe for Werder og jeg er stolt over at være her, siger han til klubbens hjemmeside.

Han har også forhørt sig hos sine landsmænd Mijat Gacinovic i Eintracht Frankfurt og Filip Kostic i Stuttgart. De havde også kun rosende ord til overs for Bundesligaen.

- Jeg har hørt mange gode ting om Bundesligaen. Det er en rigtig stærk liga. De (Gacinovic og Kostic, red.) talte virkelig godt om den.

Det er planen, at Veljkovic til at starte med skal tørne ud for klubbens U23-hold, men hans mål er at komme til at spille Bundesliga så hurtigt som muligt.

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten