2021-10-17 12:32:46

Ny start for Hobro-midt: Følt mig som en taber

Frederik Mortensen har haft det svært i 2021, hvor der både har været en nedrykning og skader på dagsordenen, men han har dog igen fundet glæden hos Hobro. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Frederik Mortensen har i den seneste tid fået godt med spilletid i det nordjyske, efter han før denne sæson skiftede til Hobro i NordicBet Ligaen.

Her har han indtil videre været fast mand på den defensive midtbane i de seneste fire kampe, og det har gavnet Mortensen, da han er kommet til klubben fra Skive, hvor alt ikke var en dans på roser i 2021.

Mortensen formåede nemlig at rykke ned med Skive i den seneste sæson, og så har han desuden været meget ramt af skader. Det går dog den rigtige vej nu, men det har på ingen måde været en nem tid, da resultaterne også har manglet i Hobro.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Ny start for Hobro-midt: Følt mig som en taber
Foto: Hobro

Det fortæller Mortensen i et interview med Nordjyske.

- Jeg har et eller andet sted gået og følt mig som en taber. Det kan lyde hårdt, men jeg kom fra Skive, hvor vi endte med at rykke ned i foråret. Så kom jeg til Hobro, hvor det var en ny start, men det har føltes lidt, som om det er det samme som i Skive.

Her referer Mortensen til, at Hobro gik de første ti runder af sæsonen uden at vinde en eneste kamp. Den store succes kom dog i den seneste runde, hvor de slog Fremad Amager med 5-0.

Frederik Mortensen og resten af Hobro-mandskabet skal søndag en tur til Sjælland, da de tørner sammen med nedrykkerne fra Lyngby.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten