2021-02-25 18:27:01

Ny AGF'er: Første SL-minutter ikke op til mig

AGF-lejesvenden Mathias Jørgensen føler sig helt klar igen efter en skade, og nu vil han bevise sig til træning, så han kan få sine første minutter for AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

I december kom 20-årige Mathias Jørgensen til AGF på en lejeaftale i NY Red Bulls, men den tidligere OB'er har endnu sin AGF-debut til gode.

Han pådrog sig nemlig en skade kort før forårssæsonens start, men nu fortæller han til Århus Stiftstidende, at han er klar til at spille Superliga for AGF, selv om det ikke er op til ham at vurdere, hvornår han skal spille.

- Jeg føler mig klar til Superliga-minutter nu, men der er hård konkurrence, så hvornår det bliver, er jo ikke op til mig. Jeg kan ikke gøre andet end at vise, at jeg er klar. Så nu handler det for mig om at give den fuld gas til træning og få bevist overfor alle, at jeg er klar til at komme ind og gøre en forskel, siger Mathias Jørgensen til Århus Stiftstidende.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ny AGF'er: Første SL-minutter ikke op til mig
Foto: AGF.dk

Mathias Jørgensen rykkede i februar 2019 fra OB til NY Red Bulls, hvor det indtil videre er blevet til 14 kampe uden scoringer for klubbens førstehold. 

Han har til gengæld scoret 11 gange i 22 kampe for klubbens andethold, som gør sig i den næstbedste række i USA.

Inden opholdet i USA blev det til 18 førsteholdskampe for OB med tre kasser til følge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten