Norwich har offentliggjort indkøbet af den græske landsholdsspiller Christos Tzolis, som kommer til på en femårig aftale frem til sommeren 2026.
Tzolis på blot 19 år spillede i sidste sæson 33 kampe for den græske klub PAOK, hvor han kvitterede med seks mål til følge og var med til at vinde den græske cup-turnering.
Unge Tzolis blev efter sæsonen kåret til holdets MVP, og han udtaler selv om skiftet til Norwich.
- Fra det allerførste øjeblik, var jeg interesseret i at komme her. Jeg sagde til min agent, at han skulle lave en aftale så hurtigt som muligt. Det er et rigtig godt skridt for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Norwich-manager, Daniel Farke, er ligeledes yderst tilfreds med signingen.
- Vi er henrykte over denne underskrift. Der var en masse interesse i Christos fra nogle af de største klubber i Europa.
- I hans aldersgruppe er Christos nok en af de mest spændende offensive spillere på tværs af europæisk fodbold, udtaler Farke til Norwichs hjemmeside.
Tzolis kommer til at bære trøje nummer 18 i den nye sæson for Norwich.

Norwich
PAOK
Premier League






