Den 9. februar leverede Adam Idah en god indsats for Norwich, da han blandt andet blev noteret for en assist i 1-1-kampen mod Crystal Palace, men angriberen kom dog galt afsted.
Han blev derfor udskiftet kort før tid, og nu er meldingen så kommet fra Norwich, og det er ikke gode nyheder for Idah.
Norwich-angriberen er nemlig ud i resten af sæsonen med en knæskade, udtaler manager Dean Smith til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fået dårlige nyheder om Adam. Han har været inde til en artroskopi og derefter til en meniskoperation, og han er derfor ude for sæsonen nu. Det er et rigtigt stort slag og skuffende, men det giver andre spillere en mulighed nu.
- Det var i kampen, at det skete. Han plantede sin fod og skadede sin ankel og sit knæ, men spillede videre. Han følte sig lidt stiv de to følgende dage og meldte det til lægestaben, udtaler Dean Smith.
21-årige Adam Idah nåede dermed at spille 17 Premier League-kampe for Norwich, hvor det blev til et enkelt mål og assist.

Norwich
Premier League











