Oprykkerne fra Aalesund får ikke det pokalbrag mod mestrene fra Bodø/Glimt før sæsonstart, som klubben og klubbens fans havde set frem.
Tidligere onsdag lød det allerede fra træner Lars Arne Nilsen, at holdet ikke ønskede at stille op med et kraftigt decimeret mandskab som følge af et coronaudbrud i truppen, og det er altså nu blevet bekræftet i en officiel pressemeddelelse:
- I al dialog med NFF har Aalesund været tydelig omkring, at klubben ikke stiller op i weekenden. Det står klubben fast på, og det betyder, at der ikke bliver nogen kamp.
- Vi har arbejdet på at udskyde kampen til ugen efter Bodø/Glimt har mødt AZ Alkmaar. I stedet har beslutningen været at fremskynde kampen.
- Aalesund har måttet aflyse en træningskamp mod Sogndal, som skulle have været spillet i dag tirsdag på grund af coronasmitte og skader.
- Det oplever vi som en urimelig forskelsbehandling mellem to konkurrerende klubber. Vi ser ingen saglig grund til, at man ikke kan spille en obligatorisk cup-kamp mellem to europæiske kampe.
- Det er noget 25 af de 28 tilbageværende hold i Conference League ellers er programsat til. Især når denne beslutning har så store negative konsekvenser for Aalesund som klub.
Aalesund vil med denne beslutning blive taberdømt i opgøret mod Bodø/Glimt.


Aalesund
Bodø/Glimt
Pokal








