Premier League -Newcastle-lejesvend har ødelagt korsbåndet
2020-01-20 14:11:21
Foto: Getty Images

Newcastle-lejesvend har ødelagt korsbåndet

Newcastle-cheftræner Steve Bruce har afsløret, at venstreback Jetro Willems har ødelagt sit korsbånd og dermed er ude i resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jetro Willems har siden i sommer spillet 19 Premier League-kampe for Newcastle, men han kommer ikke til at spille flere lige foreløbig.

Han kom således galt af sted mod Chelsea i weekenden, og cheftræner Steve Bruce har mandag formidlet diagnosen.

- Det er, som vi frygtede. Han har ødelagt sit korsbånd og kommer selvfølgelig til at misse resten af sæsonen. Han har været en fin spiller for os, og vi vil savne ham. Vi ønsker ham hurtig bedring, siger Steve Bruce ifølge klubbens Twitter-profil.

Jetro Willems kom til Newcastle fra Eintracht Frankfurt på en lejeaftale, så de to klubber skal nu blive enige om, hvad der skal ske med hollænderen.

- Han er ejet af Frankfurt, og vores læge har været i kontakt med deres. Han er deres spiller, så de har det sidste ord i forhold til, hvor og hvordan han skal behandles, siger Steve Bruce.

Jetro Willems har scoret to kasser og lagt op til to i den igangværende sæson.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer