Neil Lennon førte lørdag eftermiddag Celtic til sæsonens tredje titel, da den skotske storklub vandt pokalturneringen. Tidligere på sæsonen var både ligacuppen og ligaen blevet sikret.
Mangeren overtog posten fra Brendan Rodgers, da han tog til Leicester i februar, og tidligere lørdag bekræftet Celtic, at de har tilbudt ham posten som permanent manager.
47-årige Neil Lennon stod i spidsen for Celtic fra 2010 til 2014, inden han forlod klubben med en ligasejr efter skuffende præstationer i Champions League og pokalturneringen.
Siden har han stået i spidsen for Bolton og Hibernian, men nu tyder det altså på, at han forbliver Celtic-manager. Han bekræfter over for BBC, at han har fået tilbuddet.
- Jeg har udviklet mig. Jeg er ældre, og jeg har haft fire år væk fra klubben. Det var hele tiden min ambition at vende tilbage som Celtic-manager, så jeg er lykkelig for, at den dag nu er kommet, siger han.
- Jeg ved, at folk kan have svært ved at forstå det, men jeg er meget professionel. Jeg er dedikeret. Der var nedture med Bolton og derefter to gode år med Hibernian, og jeg troede på min egen kvalitet. Det gjorde Celtic-bestyrelsen heldigvis også.
Neil Lennon fortæller, at han aldrig forventet at blive tilbudt det permanente manager-job, men han er glad for, at det nu er sket.


Celtic
Premiership
Scottish Cup











