Mandag er som bekendt sidste dag i transfervinduet, og det plejer at være en dag med masser af aktvitet.
Men i Tottenham forventer manager Jose Mourinho ikke, at der bliver lavet nogle handler i sidste øjeblik. Det sagde han efter søndagens 0-1-nederlag til Brighton.
- Jeg forventer det ikke, nej. Selvfølgelig, så har jeg været her (i Brighton, red.) i dag, så jeg har ikke været i kontakt med cheferne, fordi jeg er til kamp.
- Men jeg tror det ikke, for det har ikke været forventningen, sagde Mourinho, som blev spurgt ind til lejesvenden Gedson Fernandes, der skulle være tæt på et skifte til Galatasaray i stedet for Spurs:
- Jeg ved det ærligt talt ikke. Det er ikke et nej. Men jeg siger bare, jeg ikke ved det.
Gedson Fernandes er udlejet fra Benfica, og ifølge den tyrkiske klub forhandler man med Benfica om en lejeaftale.

Tottenham
Premier League








