Premier League -Morrison: Berahino skal respektere klubben
2015-09-08 10:11:55
Foto: Getty Images

Morrison: Berahino skal respektere klubben

James Morrison bebrejder ikke holdkammerat Saido Berahino, men opfordrer ham til at vise respekt for West Bromwich.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

West Bromwich's Siado Berahino luftede på transfervinduets sidste dag sin utilfredshed med, at klubben ikke ville sælge ham til Tottenham.

Holdkammerat James Morrison forstår Berahinos skuffelse, men minder ham om at opføre sig ordentligt over for klubben.

- Jeg er sikker på, Tony Pulis tager sig en snak med ham. Tony er en god og klog mand, og han vil guide Saido gennem det her, og jeg ved, han kommer over på den anden side, siger Morrison ifølge Sky Sports.

- Vi forstår ham godt. Man kan ikke bebrejde ham for at ønske et skifte til Tottenham, men han bør respektere klubben, da den har stået bag ham siden, han var meget ung.

- Han har slået tilbage efter en svær tid før. Jeg glæder mig til at få en snak med ham og hjælpe ham tilbage på rette spor og til at præstere bedst muligt, hvilket er at score mål og spille godt.

22-årige Berahino fik et par dages orlov efter sit Twitter-udbrud mod klubben, men var tilbage i træning i klubben i går.

Annonce
Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer