I januar hentede AGF Johnny Mølby ind som assistenttræner, da den tidligere assistent Lars Friis blev hentet til Viborg som ny cheftræner.
Mølby indgik en kort aftale med udløb til sommer, og den aftale bliver ikke forlænget, hvorfor fredagens kamp i Europa Playoff bliver den sidste for Mølby i AGF i denne omgang.
Det oplyser AGF på sin hjemmeside, hvor sportschef Stig Inge Bjørnebye udtaler.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Johnny har udført et godt arbejde for AGF, og på klubbens vegne vil jeg gerne takke ham for indsatsen og ønske ham held og lykke med de nye udfordringer, han kaster sig over.
- Hvem ved – måske det bliver et på gensyn, for vi har kun gode ting at sige om Johnny, og han har fuldt ud løst den planlagte opgave for forårssæsonen, han sagde ja til i januar, siger AGFs sportschef i en pressemeddelelse, hvor Johnny Mølby fortæller, at det har været en spændende og god tid i AGF.
AGF forventer at kunne præsentere en ny assistenttræner indenfor de kommende uger.
Den kommende assistent skal sammen med Morten Karlsen assistere cheftræner David Nielsen.

AGF
3F Superliga





