Premier League -Midtbanespiller forlader Leicester til sommer
2020-06-18 09:42:25
Foto: Getty Images

Midtbanespiller forlader Leicester til sommer

Andy King forlader Leicester efter denne sæson. Han nåede at være tilknyttet klubben i 16 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Andy King har været en del af Leicesters mandskab i 16 år, og han har været en del af holdets op- og nedture gennem årene. 

Det er dog slut fra næste sæson af. 

Den 31-årige midtbanespiller forlader nemlig den engelske klub, når han har kontraktudløb til sommer. 

Det skriver Sky Sports. 

Andy King har været i Leicester siden 2004, hvor han kom til klubben fra Chelseas ungdomsafdeling. I løbet af årene har han været udlejet til forskellige klubber heriblandt Huddersfield, Rangers, Derby og Swansea. 

Midtbanespilleren er noteret for over 400 engelske kampe gennem årene. 

I denne sæson er det blevet til syv kampe for Huddersfield i Championship, som han har været udlejet til i denne sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten