Det var en kold spand vand i hovedet for Bayern München, da deres mangeårige førstevalg Manuel Neuer brækkede benet på sin skiferie efter Tysklands tidlige VM-exit.
Siden har den sydtyske mastodont ledt efter en løsning for det næste halve år mellem stængerne, da det naturlige andetvalg Alexander Nübel er på lån uden tilbagekaldelsesklausul hos Monaco.
Ifølge Sky Sport Germany og Bild Sport er det stadig en førsteprioritet for klubben at få hentet Alexander Nübel hjem, omend en aftale vil skulle forhandles i stand med Monaco.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig er Yann Sommer blevet nævnt som et muligt emne, da klubben er klar over, at den aldrende Manuel Neuer ikke har en returdato på plads for den alvorlige skade.
Bayern er derfor på udkig efter en længerevarende løsning, som samtidig taler tysk og kan hjælpe med det samme.
De to pålidelige medier er til gengæld enige om, at reservemålmanden Sven Ulreich ikke bliver tilbudt den faste plads mellem stængerne i resten af sæsonen.

Monaco
Mönchengladbach
Bayern München






