Unai Emery har siden første november 2022 stået i spidsen for Aston Villa i Premier League, og nu får den spanske manager muligheden for at sætte sit præg på truppen.
Transfervinduet er åbent, og det repræsenterer en god mulighed for at bringe spillere ind, som passer til trænerens fodboldfilosofi.
En af dem er spanske Alex Moreno fra Real Betis.
Således erfarer Marca, at Unai Emery og Aston Villa er villige til at betale 100 millioner danske kroner for den 29-årige venstre back.
Artiklen fortsætter efter billedet

Moreno har været fast inventar på Betis-mandskabet siden sommeren 2019, hvor han kom til fra Rayo Vallecano.
Hvis det lykkes Aston Villa at gennemføre transferen, som Marca melder er så godt som officiel, vil Moreno blive den tredje venstre back i Aston Villa-truppen.
Spanieren vil komme til at duellere om minutter med franske Lucas Digne, der har været fast starter siden sit skifte fra Everton i januar 2022.
Skiftet kan derfor ende meda at være dårligt nyt for svenske Ludwig Augustinsson, der er på lån fra Sevilla.

Aston Villa
Real Betis
Premier League
La Liga









