International -Medie: PSV-back på tale i SønderjyskE
2021-01-27 17:02:44
Foto: Getty Images

Medie: PSV-back på tale i SønderjyskE

SønderjyskE har ifølge ESPN kigget på PSV's unge venstreback Chris Gloster, mens B.T. skriver, at han næppe ender i Haderslev-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

SønderjyskE ser ikke ud til at være færdige på transfermarkedet i denne omgang, og ifølge ESPN har klubben kigget mod PSV.

Her har sønderjyderne luret på den 20-årige venstreback Chris Gloster, der spiller for PSV's U21-hold og endnu ikke har fået førsteholdsdebut.

Newcastle har ifølge ESPN været ude efter amerikaneren, men de nye Brexit-regler besværliggør et skifte, og derfor skulle Premier League-klubben ikke længere være interesseret.

B.T. skriver i forlængelse heraf, at Chris Gloster skulle være blevet tilbudt SønderjyskE, men at tommelfingeren skulle være vendt nedad.

SønderjyskE har ifølge B.T. tidligere forsøgt sig med FC Midtjyllands Nikolas Dyhr samt Feyenoords Ian Smeulers, uden det skulle være blevet konkret endnu.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer