FC København leder efter en afløser for Mohamed Daramy og er meldt tæt på Slavia Prag-kantspilleren Peter Olayinka.
Men FCK har angiveligt også kigget mod Holland for at finde nyt blod til kanten denne sommer. Det skriver Voetbal International.
Mediet skriver, at FCK er én af flere klubber, der har forhørt sig på Utrecht-kantspilleren Gyrano Kerk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige offensivspiller har også haft interesse fra Werder Bremen, Rennes og Brest denne sommer, lyder det.
Kun Anderlecht har dog lagt et konkret bud, som ifølge mediet lød på mellem tre og fire millioner euro, hvilket Utrecht dog angiveligt har afvist.
Kerk har to år tilbage af sin kontrakt med Utrecht, som han har spillet 175 kampe for. Her har han bidraget med 42 mål og 43 oplæg.

FC København
Utrecht
3F Superliga
Æresdivisionen





