AC Horsens' Mikkel Qvist har det seneste halve år været udlejet til KA Akureyri på Island, hvor han havde en aftale frem til årsskiftet. Nu kan den 2,03 meter høje stopper dog være på vej retur.
I den islandske fodboldpodcast Dr. Football bliver det nemlig nævnt, at Qvist faktisk er i gang med forhandlingerne med Breidablik.
Artiklen fortsætter efter billedet

Qvist har udløb med AC Horsens til sommer, men alligevel ønsker Breidablik-cheftræner Óskar Hrafn Thorvaldsson ikke at kommentere på de nye rygter.
- Han er en AC Horsens-spiller, og jeg kan ikke udtale mig om spillere, der er under kontrakt med andre hold. Det er ikke passende, udtaler cheftræneren til fotbolti.net.
28-årige Qvist har ikke været i kamp for AC Horsens siden november 2019, da han siden da har været forbi KA Akureyri og HB Køge.

AC Horsens
Breidablik
NordicBet Liga








