2021-06-21 10:45:02

Marcussen og Häuser træner med i Lyngby

Lyngby har nye ansigter med til træning i disse dage, da klubbens tidligere kantspiller Gustav Marcussen og det tidligere Brøndby-talent Magnus Häuser begge træner med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Lyngby er i gang med opstarten frem mod sæsonstarten i 1. division, og i de første træninger er der et par nye ansigter med.

Den tidligere Lyngby-spiller Gustav Marcussen, som denne sommer har sagt farvel til KFC Uerdingen, træner med i sin tidligere klub, og det samme gør det tidligere Brøndby-talent Magnus Häuser, som netop har sagt farvel til HB Køge.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Marcussen og Häuser træner med i Lyngby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Gustav er som tidligere akademispiller selvfølgelig en ven af huset. Han står uden klub og har spurgt os om, om han må træne med i vores opstart for at holde sig skarp. Det har vi selvfølgelig sagt ja til, men mere er der ikke i det, siger Lyngbys assistenttræner Mikkel Beckmann til bold.dk og siger om Häuser:

- Magnus synes vi er en dygtig spiller, og han har fået muligheden for at vise sig frem i vores miljø i en uges tid. Det giver os muligheden for at se hinanden lidt an, siger Beckmann.

En anden tidligere Lyngby-spiller, Anderlechts Jacob Bruun Larsen, træner også med i Lyngby i dag.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer