Manchester City har forstærket sig til fremtiden, da de har hentet den unge Issa Kabore i belgiske KV Mechelen.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside, hvor de også skriver, at Kabore bliver i Mechelen i den kommende sæson på lån.
Det kalder sportsdirektør i den belgiske klub Tom Caluwe for en 'win-win-situation'.
- Han drømmer selv om Premier League og kan roligt forberede sig på det skridt her hos os. City har en klar plan med ham og mente, at det bedste for hans videre udvikling var, at han blev en sæson mere hos os. Derfor kan vi stadig holde Issa i Mechelen.
Den unge højreback har skrevet under på en fem-årig aftale med Manchester City.


Manchester City
Mechelen
Jupiler Pro League
Premier League





