Europa League -Malmö-keeper: Fedt at FCK også gik videre
2019-12-13 07:00:02
Foto: Getty Images

Malmö-keeper: Fedt at FCK også gik videre

Johan Dahlin glæder sig over, at både Malmö FF og FC København gik videre i Europa League, da det er godt for skandinavisk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere FC Midtjylland-målmand Johan Dahlin holdt torsdag aften buret rent for Malmö FF, der slog FC København 1-0 og dermed er videre i Europa League.

Fordi Dynamo Kiev samtidig snublede mod Lugano, er FCK dog også videre, og det glæder den svenske målmand.

- Det er meget overraskende, at Lugano fik point, for Kiev var rigtig gode, da vi mødte dem. Jeg havde ikke forventet det, men det er fedt, at både Malmö og FCK er videre.

- Det er godt for skandinavisk fodbold, så det kunne ikke være blevet meget bedre, end det blev, siger Johan Dahlin til bold.dk.

Malmö-målmanden mener, at det var fuldt fortjent, at det blev til en sejr til gæsterne.

- Når man ser på chancerne, synes jeg, at vi vandt fortjent. FCK skabte ikke noget udover offside-målet, og vi havde flere halve chancer, så alt i alt var det fortjent, siger Dahlin og tilføjer om kampens kulisse:

- Det var en rigtig fed kulisse, og det er på grund af den slags kampe, man spiller fodbold. Der var godt tryk fra begge holds fans, så det var rigtig fedt at være en del af.

Johan Dahlin kom til FC Midtjylland i januar 2015 og forlod den jyske hede til fordel for Malmö FF i sommeren 2017.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer