Lyon og Manchester City møder hinanden på et tilskuertomt Estádio José Alvalade lørdag aften i kvartfinalen af Champions League.
Netop de manglende tilskuere giver de undertippede franskmænd en fordel, mener Lyons brasilianske midterforsvarer Marcelo.
- Fodbold er fantastisk. Nogle gange sker der utrolige ting. I Lissabon uden tilskuere på neutral grund kan alt ske. Det er 50-50. Hvis vi spiller, som vi gjorde imod PSG og Juventus, så er jeg sikker på, vi går videre, siger han og peger på de spillere, Lyon skal være særligt opmærksom på.
- Vi kender den taktiske og tekniske kvalitet fra Kevin de Bruyne og Gabriel Jesus. De er i virkelig god form i øjeblikket, men vi kan også forsvare og gøre ondt rent offensivt, forklarer han ifølge goal.com.
Lyon slog Juventus ud på reglen om udebanemål i 1/8-finalen, mens Manchester City slog Real Madrid med samlet 4-2.


Lyon
Manchester City
Champions League






