2021-02-01 22:37:23

Lyngby bekræfter: Henter Fredericia-angriber

Lyngby har forstærket angrebet med FC Fredericia-angriberen Justin Shaibu, som hentes til klubben på en kontrakt frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Lyngby har hentet forstærkning til offensiven, da klubben, som bold.dk tidligere mandag kunne skrive, henter Justin Shaibu.

Angriberen hentes til Superliga-klubben fra FC Fredericia og bliver i første omgang udstyret med en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Lyngby bekræfter: Henter Fredericia-angriber
Foto: Lyngby Boldklub

- Justin er en spændende spiller, som besidder nogle af de kompetencer, vi godt kan lide hos vores angribere. Han er hurtig, fysisk stærk og målsøgende, og så har han fortsat et væsentligt udviklingspotentiale.

- Vi glæder os over tilgangen af Justin, der løser vores ønske om at tilføre både bredde og målfarlighed til vores 9’er-position, og som over tid også kan blive en god case for alle parter, siger talentchef Nicas Kjeldsen til Lyngbys hjemmeside.

Aftalen mellem 23-årige Shaibu og Lyngby kan forlænges med yderligere et år.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten