Hillerød skal forsøge at bide skeer med NordicBet Ligaen efter sommerferien, og Christian Lønstrups tropper har allerede oprustet massivt med blandt andre Kristian Andersen og Mathias Kisum, men klubben er bestemt ikke færdig med at forstærke sig.
NordicBet Liga-mandskabet har nemlig sikret sig en forstærkning i form af HIK-profilen Gregers Arndal-Lauritzen, der har en fortid i Brøndby.
Det skriver klubben på sin Facebook-side.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den alsidige forsvarsspiller er noteret for 29 opgør med tre mål til følge for HIK i den forgangne sæson. Han skiftede til HIK i sommeren 2021 fra Skovshoved.
24-årige Arndal-Lauritzen har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby, hvor han fik kampe i U19 Ligaen, Reserveligaen og Sydbank Pokalen.
Hillerød indleder NordicBet Liga-sæsonen med et opgør mod Vendsyssel 22. juli.

HIK
NordicBet Liga
2. division
Hillerød







